I Danmark findes der omkring 240 forskellige arter af bier. Biologisk set opdeles bierne i sociale arter, som danner samfund af mere eller mindre kompleks karakter, og enlige (solitære) arter, hvor den enkelte hun selv sørger for boplads og for føde til sit afkom. Enlige bier kan dog danne kolonier, således at mange ynglesteder ligger tæt op ad hinanden.
I Danmark findes ca. 30 arter af humlebier, hvoraf mange er sociale. Adskillige af dem er sjældne, og det er kun få af arterne, der har større økonomisk betydning for bestøvning af kulturplanterne. Af enlige bier kan nævnes jordbier (ca. 50 arter), vejbier (ca. 30 arter), hvepsebier (ca. 25 arter), murbier (ca. 15 arter) og bladskærerbier (ca. 10 arter).
I økonomisk henseende spiller en del af disse vilde biarter en vigtig rolle som bestøvere af frøafgrøder, frugttræer og frugtbuske. Der findes ingen landsdækkende undersøgelse af deres hyppighed og udbredelse som i England, Tyskland og Sverige, hvor atlasundersøgelser er i gang.
I bestøvningssammenhæng er det dog først og fremmest honningbien, der har interesse, og her er den almindelige (europæisk) honningbi (Apis mellifera) langt den mest betydningsfulde. Der kendes globalt i alt otte arter af honningbier:
De to sidstnævnte har ikke fået danske navne.
Den almindelige honningbi er den eneste af de otte honningbiarter, som lever i Danmark. Der findes flere underarter (racer) af denne art. I Europa, Vestasien og Afrika har man defineret i alt 24 underarter.
I Danmark anvender vi hovedsageligt følgende tre underarter eller krydsninger:
|
Underart
|
Anvendes hos biavlere
|
|---|---|
|
Buckfast bier
|
47%
|
|
Italienske bier
|
30%
|
|
Carnica bier
|
28%
|
|
Brune bier
|
4%
|
|
Krydsningsbier
|
33%
|
De forskellige underarter er noget forskellige i deres biologi. Den brune honningbi (A. mellifera mellifera) er tilpasset kolde tempererede egne. På trods af det foretrækker biavlerne andre underarter, som det fremgår af tabellen ovenfor. Således er Nord- og Vesteuropas oprindelige brune bi næsten forsvundet. Tilbage er kun spredte populationer, og kun få af dem kan med nogenlunde sikkerhed siges at være rene. I Danmark har en bestand af brune bier overlevet på Læsø, der i 1993 lovgivningsmæssigt blev reserveret til avl udelukkende af den brune bi. Bevaringsforanstaltningerne for den brune bi er blevet støttet finansielt af Fødevareministeriet. I alle årene har der imidlertid været modstridende holdninger blandt Læsøs biavlere til denne lovgivning, og reglerne har ikke kunnet håndhæves af myndighederne.
Den 15. juni 2005 trådte en ny bekendtgørelse om biavl på Læsø i kraft. Bekendtgørelsen giver mulighed for efter tilladelse at holde bier af anden race end den brune bi på dele af øen. Fødevareministeriet har samtidig iværksat en videnskabelig undersøgelse af renheden af bifamilierne på Læsø, og i tilknytning hertil nedsat en moniteringsgruppe med repræsentanter fra relevante universiteter i Danmark. Endvidere har Danmarks JordbrugsForskning etableret et renparringsområde for den brune bi på Romsø og Anholt som et supplement til bestanden på Læsø.
Honningbien levede oprindeligt levet i hule træer mv. I Danmark og i mange andre lande lever honningbien nu helt overvejende som husdyr, og eksisterende bestande i Danmark ville næppe kunne klare overvintringen uden menneskets hjælp.
Honningbifamilier kan ved sværmning forvildes til naturen. Antallet af forvildede bifamilier i Danmark er ukendt, men sandsynligvis ganske ringe på grund af manglen på egnede redepladser, de kolde vintre og det reducerede antal af blomstrende planter. Varroamider tynder yderligere ud i de forvildede bifamilier (Loper, 1995).
Honningbier har en biologi, der har fascineret videnskaben siden Aristoteles, der som den første kaldte biernes leveform en stat. Vi kalder derfor bier, myrer og hvepse sociale insekter. Biernes dansesprog er et fint eksempel på den kompleksitet, der herved er opstået.
Darwin bemærkede, at honningbiens mange sterile arbejdere var svære at forklare ud fra hans teori om evolution ved naturlig selektion, men han antog ganske rigtigt, at det skyldes, at bierne lever sammen i store familier. Dette var før, man forbandt Mendels genetiske opdagelser med Darwins lære om evolution.
Biers genetik er væsentlig forskellig fra vores, fordi der findes hunbier (dronninger og arbejdere) med et dobbelt kromosomsæt og hanbier (droner) med blot et enkelt sæt kromosomer. Den noget anderledes genetik har konsekvenser, som ikke blot er interessante for videnskaben, men er af praktisk betydning for biavlerne.
Dronninger foretager naturligt parringsudflugter i en alder af 7 til 21 dage. Parringerne foregår i fri luft på dronesamlingspladser, hvor hundredvis af droner mødes hver eftermiddag og venter på, at en parringsvillig dronning skal flyve forbi. Den sæd, dronningen modtager ved parring, lagres og bruges resten af hendes liv, op til 5 år. I dag ved vi, at dronninger typisk parrer sig med 15 droner, der kan stamme fra alle bifamilier i omegnen af dronningens bistade. Den største afstand målt mellem det stade, en dronning stammede fra, og det stade, dronen kom fra, er 14 km (Jensen et al., 2005), men droner er typisk at finde på den nærmeste dronesamlingsplads (Koeniger et al., 2005).
Praktisk set gør denne adfærd det svært for biavlerne at kontrollere, hvilke droner en dronning parres med, og det hæmmede op til 1950'erne avlsarbejdet med honningbier. Siden da er kunstig befrugtning blevet et udbredt redskab i avlsarbejdet, men især er det brugen af renparringsstationer, der har ført til fremgang. Danmarks biavlere har dygtigt udnyttet de geografiske fordele, fordi øer, der er adskilt med mere end 2 km frit vand, sjældent opsøges af udefra kommende droner, og man kan derved isolere bier af kendt afstamning. Man kan på disse øer få udvalgte dronninger parret med udvalgte droner og således opnå fremgang i avlen.
Honningbiens genom er sekventeret fuldstændigt, og arbejdet med at finde de vigtige gener for honningudbytte og sygdomsresistens er påbegyndt. Det forventes, at denne viden også i Danmark kan højne biernes produktivitet og hjælpe med at forebygge sygdomme.
Honningbier har stor betydning for den danske natur. Mange planter bestøves ved honningbiernes besøg, hvilket giver frugter og frø, som sikrer nye generationer af planter og tjener som føde for fugle og andet vildt. Direkte tjener bierne som føde for især edderkopper, fugle og insekter.
Ved agerdyrkningens indførsel i Danmark skabtes et mosaiklandskab af land og skov, som var meget gavnligt for mange dyr og planter. Den moderne, intensiverede dyrkning har medført en énstoning af landskabet og dermed en tilbagegang for biodiversiteten. Bierne er en typisk repræsentant for en dyregruppe, som førhen trivedes, men som nu er i tilbagegang. Da bierne ydermere har betydning som bestøvere af vilde og dyrkede planter, er det en tilbagegang, som nødvendigvis må have økologiske og økonomiske sideeffekter. Mange biarter samler nektar på ganske få plantearter; de står derved i et gensidigt afhængighedsforhold.
Som følge af biavlen kan honningbien lokalt i Danmark forekomme i langt højere antal end naturligt. Man kunne frygte, at honningbien dér ville fortrænge de vilde biarter i konkurrencen om nektar og pollen. I andre regioner, hvor honningbien ikke fandtes oprindeligt, kunne problemet være endnu mere udtalt, men derfra har ingen rapporteret om udkonkurrering af vilde bier (Moritz et al., 2005a). Eneste undtagelse er et eksempel fra Californien, hvor antallet af vilde bier øgedes, da man fjernede de indførte honningbier fra den ene halvdel af en ø (Kearns et al., 1998).
I Europa er der gennemsnitligt 2 honningbifamilier pr. km2, mens der i Afrika er 10 gange flere (Moritz et al., 2005b). I Danmark har vi 4 honningbifamilier pr. km2 eller 170.000 bifamilier i alt (se figur). Bedømt på det grundlag har vi næppe for mange honningbier i Danmark.
Langt de fleste planter er afhængige af bestøvere for at kunne sætte frø, og selv planter, som kan være selvbestøvende, er afhængige af bestøvere for at undgå indavl. For enkelte plantearter er honningbier ikke særligt gode bestøvere, men ved deres voldsomme adfærd fortrænger de andre og bedre bestøvere. På denne indirekte måde kan honningbier udgøre en fare for visse vilde planter. En sikring af sådanne vilde planter samt deres bestøvere kan kun ske ved habitatbeskyttelse (Spira, 2001; Kearns et al., 1998).
I USA anbefales det at bevare biotoper i landskabet, som kan huse de vilde biarter, da de udgør en stor værdi for landbruget. Værdifulde afgrøder (f.eks. meloner) kan således bestøves naturligt uden indsætning af honningbier (Kremen et al., 2002). I USA tilskrives honningbier almindeligvis bestøvningen af 100-150 afgrøder, selv om vilde bier for mange af disse er mindst lige så vigtige (Allen-Wardell et al., 1998). Bestøvningseffekten af de vilde bier er proportional med arealet af naturlige biotoper i landskabet (Kremen et al., 2004).
I Danmark vil en mangel på bestøvere føles mest tydeligt på udbyttet af bær og frugt i private haver, hvor man ikke som i landbruget lejer bier til bestøvning. Det er ikke klarlagt, hvor stor betydning naturligt forekommende bestøvere har for bestøvning af afgrøderne.
En generel mangel på bestøvere i landskabet kan have mange afledte økologiske konsekvenser. I Canada, hvor pesticider pludseligt reducerede bestanden af bestøvere, mindskedes frugtsætningen således hos blåbær, hvilket igen fik betydning for fugle og bjørne, som lever af bærrene (Kevan, 1977). Det samme ville gøre sig gældende i Danmark, hvor mange vilde dyr er afhængige af frugtsætningen i hegn og skov. Ved et andet tilfælde i Canada sprøjtede man nåletræer mod et angreb af sommerfugleviklere, men ramte da også bestøverne, hvilket efterfølgende forårsagede en nedgang i den vilde floras frøsætning (Richards, 2001).
Bier udgør i øvrigt også i sig selv et fødegrundlag for dyr højere oppe i fødekæden. Honningbier er bytte for en lang række rovdyr, enkelte har endog navn herefter, biulv, biæder og voksmøl. Især er det dog fugle og edderkopper, der fanger mange flyvende honningbier i Danmark. Andre bier dør af alderdom og tjener som føde for myrer og andre insekter eller nedbrydes af svampe og bakterier. Hver bifamilie producerer årligt 200.000 arbejderbier, svarende til 20 kg biomasse eller 340 ton fordelt over Danmark.
Honningbier er specielt vigtige for bestøvning af tidligt blomstrende planter i Danmark. Honningbier flyver først, når lufttemperaturen er over 10°C, for at undgå afkøling, hvilket passer fint med de fleste planters blomstring, hvorimod humlebierne er tidligere ude. Honningbiernes overvintring som store sociale enheder, gør dog en væsentlig forskel. Flere tusinde arbejderbier i hvert stade er klar til at flyve ud, hvor det kun er humlebidronningerne, der har overlevet vinteren. Derfor besøges de tidlige planter langt hyppigere af honningbier end af andre bier.
EU-kommissionen har i en rapport fra 1994 beregnet, at omkring 20.000 plantearter fra EU på kort tid ville uddø, hvis der ikke var honningbier. På grund af symbiose ville jordbundens mikroflora også blive påvirket. De uddøde plantearter ville reducere meget kraftigt i de resterende insekter, fugle og øvrige dyrearter. Der er således ikke tvivl om honningbiens altovervejende positive betydning for den danske natur, som skyldes dens symbiose med talrige blomstrende planter.
Honningbier samler deres føde fra mange danske planter. Honningprøver fra et enkelt bistade indeholder typisk fra 15 til 50 forskellige pollentyper og giver således et godt billede af de hyppigst søgte planter, som er fra kernefrugtfamilien (æbler, pære, røn og hvidtorn), raps, hvidkløver, stenfrugtfamilien (kirsebær og blommer) samt i de egne, hvor der findes hede, lyng og pil. Det gælder for bier, som for mennesker, at en mere varieret kost bedre sikrer adgang til vitaminer, essentielle fedtsyrer og aminosyrer.
I egne med intensivt landbrug, koncentreret på få afgrøder, kan bierne have svært ved at dække deres behov både med hensyn til alsidighed og helt basalt, da der er for få planter, der blomstrer. Biavlerne yder derfor et stort arbejde med både information og praktisk arbejde for at sikre, at levende hegn og grøftekanter indeholder mange af de planter, der er gavnlige for bierne. Det er også glædeligt for det øv-rige Danmark, ikke blot fordi det jo typisk er planter, der med smukke blomster pynter i landskabet, men også fordi det hjælper med at bevare den danske biodiversitet.
Til bestøvning af afgrøder anvendes i Danmark, udover honningbien, også humlebier i tomatgartnerier. Fra gartnerier i Japan er den hertil indførte humlebi Bombus terrestris undsluppet og truer nu hjemmehørende humlebiarter (Kearns et al., 1998).
Danmark har som ét af de første lande i verden indført et regelsæt til sikring af sameksistens mellem almindelige og genetisk modificerede afgrøder: Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, Lov nr. 436 af 9. juni 2004, samt efterfølgende Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005. Slå op i RetsInfo.
Regelsættet har til hensigt at begrænse spredning af gener fra genetisk modificerede (GM) afgrøder til konventionelle og økologiske afgrøder for derved at sikre forbrugernes frie valg og samtidig bevare udviklingsmulighederne for såvel nye som eksisterende produktionsformer i landbruget.
Fremmedbestøvede arter producerer meget pollen, som kan spredes dels med vinden (vindbestøvede arter som raps, rug og græsser) og dels med insekter (insektbestøvede arter som raps og kløver). Pollen kan spredes med vinden over store afstande, men pollentætheden i luften aftager stærkt med stigende afstand til pollenkilden.
Faktorer som vindretning, vindstyrke og turbulens kan medføre, at pollen under visse lokale forhold spredes i et ujævnt mønster. Insekter kan også sprede pollen over store afstande. Eksempelvis vil honningbier normalt indsamle pollen og nektar tæt ved bistadet, men hvis udbuddet er mangelfuldt, kan de flyve flere kilometer væk (3-5 km) i deres fødesøgning. Hvorvidt det vindspredte pollen giver anledning til egentlig genspredning afhænger af, om det lander i en bestøvningsklar blomst, medens bestøvende insekter vil være langt mere målrettede. For afgrøder bestøvet af honning- eller humlebier vil mængden af afsat GM-pollen aftage for hvert blomsterbesøg (Cresswell et al., 2002; Harder et al., 2001) - og således forventes GM-indkrydsningen at aftage fra randen til midten af marken. Undersøgelser har desuden vist, at bestøvning oftest foregår med pollen fra den blomst, som bien senest har besøgt (Michaelson-Yates et al., 1997; Osborne et al., 2000). Da pollen kan transporteres med vind eller insekter over store afstande, kan krydsbestøvning sjældent undgås, men omfanget kan reduceres betydeligt ved at overholde afstandskrav mellem marker med samme afgrøde. De afstandskrav, som er nødvendige for at opnå en krydsbestøvning under et givet niveau, varierer fra art til art (afhængig af bestøvningsforhold) og afhænger endvidere af markstørrelse og lokale forhold som eksempelvis topografi og beplantning. Overholdelse af afstandskrav forudsætter en dialog mellem naboer. For afgrøder, hvor bier udsættes som bestøvere, vil det være nødvendigt at udarbejde procedurer for placering, håndtering og flytning af bistader med henblik på at begrænse genspredning fra GM-afgrøden til konventionelle og økologiske afgrøder.
En anden konsekvens af GM-planters udbredelse i Danmark er, at der ved biernes indsamling af pollen fra disse planter, kommer GM-pollenkorn i biernes honning. Pollenanalyser anvendes traditionelt til at bestemme honningens oprindelse, botanisk og måske geografisk. Med PCR-teknik er det muligt at påvise GM-planters pollen i honning, og nogle biavlere frygter, at dette kan få konsekvenser for kundernes villighed til at købe deres produkt.
Ved høst vil det ikke være muligt helt at undgå spild, men hvorvidt dette spild giver ophav til en ny plante, afhænger af plantens biologi som eksempelvis frøenes overlevelsestid i jord. Reduktion af spredning af GM-materiale via spildplanter kan opnås ved at opretholde et dyrkningsinterval, det vil sige et antal vækstsæsoner fri for afgrøden, inden der igen dyrkes samme afgrøde på det pågældende areal. I de mellemliggende år/afgrøder skal spildplanter bekæmpes, hvilket kan ske ved kemisk eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
For at begrænse spredning af GM-materiale er det desuden nødvendigt at rengøre landbrugsmaskiner, transport- og lagerfaciliteter i forbindelse med håndtering og transport af GM-materiale, og generelt skal der udvises god landmandspraksis og omhu i alle led af produktionen.
En udredningsgruppe med repræsentanter fra Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole og Forskningscenter Risø peger en række virkemidler, som er vigtige for opretholdelse af sameksistens:
Læs udredningsgruppens rapport (engelsk).
Ved hjælp af genteknologi er det muligt at gøre forskellige landbrugsafgrøder insektresistente, altså modstandsdygtige over for angreb af visse insekter. Det sker oftest ved at hente et gen fra bakterien Bacillus thuringiensis (Bt), der styrer udskillelsen af et giftstof (Cry-protein), og føre genet ind i en plante. Disse giftstoffer er giftige for visse insekter - specielt deres larver, men ikke for bier - hverken voksne eller larver (Federici, 2003).
Andre genmodificerede planter producerer de såkaldte proteasehæmmere som forsvar mod angreb fra insekter. Laboratorieforsøg har vist, at hvis man fodrer bilarver med en proteasehæmmer (SBTI) indsat i soyabønner, vil det betyde øget dødelighed, hvis bierne udsættes for høje koncentrationer (Babendreier et al., 2005).
Et sådant aspekt vil imidlertid blive taget i betragtning i forbindelse med den risikovurdering, der foretages, inden der gives tilladelse til markedsføring af GM-planter i EU. Der er endnu ikke givet tilladelse til markedsføring af GM-planter, som producerer proteasehæmmere.
Bifamilierne leverer forskellige produkter som honning, pollen, dronninger, voks, propolis, bigift (til immunisering af mennesker med allergi overfor insektstik mv.) og bestøvning. Samlet set kan man opgøre den økonomiske betydning af honningbiernes tilstedeværelse i Danmark til i størrelsesordenen 1 milliard kroner på årsbasis. Den væsentligste andel kommer fra bestøvningen af kulturplanter, hvoraf en del ikke kunne eksistere uden. Bestøvningen af vilde planter kan ikke værdisættes generelt.
Bier producerer honning ved påvirkning af indsamlet nektar med enzymer fra arbejderbiernes kirtler: Honningen dækker biernes behov for energi. Honninglagrene udligner udsving i fødegrundlaget i træksæsonen og giver energi til at stå vinteren igennem. Nogle få biavlere har væsentlige indtægter ved honningsalg, mens biavlen for resten af biavlerne har mindre økonomisk betydning, og for langt de fleste har den karakter af hobby. Medlemmer af Danmarks Biavlerforening må bruge foreningens etikette, som bl.a. angiver producentnavn og varedeklaration. Andre anvender etiketter fra Danske Biavleres Landsforening eller Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere. Endelig fremstiller nogle avlere deres egne etiketter eller sælger honningen til grossister.
I Danmark findes ca. 170.000 bifamilier, der efter et konservativt skøn gennemsnitligt producerer 30 kg honning pr. år. Den samlede danske årlige honningproduktion er da i hvert fald ca. 5100 tons. Med en netto salgsværdi for producenten på 31 kr. pr. kg (2005 priser) er værdien af den producerede honning således ikke mindre end 158 mio. kr. pr. år.
Indsamlet pollen forsyner bierne med en lang række næringsstoffer som proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. En bifamilie henter pr. år 14-30 kg pollen til foder. I perioder indsamler bierne mere pollen, end de kan bruge, og dette overskud kan høstes direkte fra biernes "bukser" ved hjælp af en såkaldt pollenfælde. Høstet pollen anvendes dels som bifoder og dels som helsekost. Der findes ingen opgørelser over solgte pollenprodukter, men den økonomiske værdi af pollen som handelsvare skønnes at være af mindre betydning.
Mange biavlere producerer selv dronninger og lader dem parre sig frit (læs om biernes biologi og genetik). Imidlertid er forædling, hvor man har kontrol over parringerne, mere effektiv. Dronningeavlerne etablerer derfor parringsstationer på isolerede lokaliteter, især øer, der helst skal ligge mindst 2 km fra andre landområder med bier for at hindre utilsigtede parringer.
Plantedirektoratet kan efter ansøgning udstede tilladelse til oprettelse af renavlsområder til en dronningeavler. I hvert renavlsområde må der kun forefindes bier af samme avlslinie som renparringsstationens. Der findes ca. 25 renavlsområder i Danmark.
Dronninger udskiftes skønsmæssigt hvert andet år, hvilket totalt giver et behov på ca. 85.000 dronninger om året. Biavlerne producerer selv omkring 80% heraf, således at der for professionelle dronningeavlere er et marked på omkring 17.000 dronninger årligt. Prisen for en dronning er ca. 240 kr. (hvis parret) og 80 kr. (hvis uparret). Hvis vi regner med halvt af hver, giver det en årlig værdi af dronningesalget på 2-3 mio. kr.
Helt unge bier sveder voks ud fra kirtler på undersiden af bagkroppen. Bierne bruger voksen til tavlebygning. En bifamilie producerer ca. 1 kg voks pr. år, hvoraf familien kan bygge 80.000 celler. Læs om biernes vokstavler.
Mennesker anvender voks til kunsttavler, kosmetik, lægemidler, vokslys, overtræk på granater og jagerfly samt til bronzestøbning og voksmodeller. Desuden anvendes voks til fremstilling af slik og som overfladebehandling på vitaminpiller.
Biavleren kan selv smelte voks til blokke, som kan forarbejdes til nye kunsttavler på vokssmelterierne. Mange biavlere ønsker imidlertid ikke selv at udsmelte voks, hvorfor de indleverer vokstavler med eller uden ramme til fabrikation af nye tavler.
Der eksisterer kun et lille antal vokstavlefabrikker i Danmark. Det koster typisk 45 kr. at få forarbejdet 1 kg voks fra gamle tavler til nye tavler. Forudsætter vi, at halvdelen af biavlerne som gennemsnit benytter sig af dette, vil bruttoøkonomien for vokstavlefabrikkerne være 3-4 mio. kr. Et kg bivoks kan typisk købes for 70 kr., hvorfor der yderligere skal tillægges en værdi på ca. 3 mio. kr., hvis vi forudsætter, at der til andre formål end fremstilling af vokstavler sælges omkring 40 tons voks om året. Værdien af den producerede voks kan derfor opgøres til omkring 6-7 mio. kr. pr. år.
Bierne kitter sprækker i bistadet til med propolis. Det består af harpiks fra træer, tygget sammen med forskellige stoffer fra biernes kirtler. Propolis har en antibakteriologisk virkning, der nedsætter angreb i bistadet fra vira, bakterier og svampe. Denne antibakteriologiske egenskab er blevet udnyttet af mennesker i mange år, bl. a. mod ondt i halsen, til at fremme sårheling og formindske ardannelse. Det er ikke anerkendt som lægemiddel i Danmark, men kan købes i håndkøb. Propolis anvendes endvidere til fremstilling af lak.
Meget af den i Danmark anvendte propolis er importeret. Den kommercielle værdi af dansk fremstillet propolis vurderes at være ubetydelig.
En del danskere er allergiske over for insektgift, som kan forårsage lige fra lette allergiske symptomer til egentligt chok med døden til følge. De hyppigst forekommende insektstikallergier er over for honningbier, humlebier og hvepse, som er ansvarlig for 1-2 dødsfald i Danmark pr. år, især fra hvepse (gedehamse). Læs mere om gedehamse.
Klinisk administreret bigift kan anvendes til at gøre allergiske mennesker immune over for bistik. Desuden anvendes bigift mere og mere i den alternative medicin, hvor der postuleres en positiv virkning på f.eks. sklerose og gigt. Dette er der dog blandt fagkundskaben stor uenighed om.
Planter kræver bestøvning for at sætte frø. Det kan ske ved selvbestøvning, vindbestøvning eller bestøvning ved hjælp af dyr - primært insekter.
Mere end 75% af samtlige blomstrende plantearter har behov for insektbestøvning (Holm, 1982). Bestøvningen foretages af både honningbier, vilde bier og andre insekter. Honningbierne er de vigtigste bestøvere under danske forhold.
For adskillige land- og havebrugsafgrøder tager honningbierne sig af op til 90% af bestøvningen. Biavlen i Danmark har derfor en tæt tilknytning til jordbrugsproduktionen, som ikke kan undvære bierne til bestøvning. Værdien af bestøvningsarbejdet beløber sig til lidt under 1 mia. kr. om året, mens honningproduktionen kun udgør omkring 20% af denne værdi.
Tilsyneladende råder biavlerne ikke alle steder over det nødvendige antal bifamilier til at udføre det nødvendige bestøvningsarbejde, da man i visse egne importerer udenlandske bier til bestøvningsopgaver i frøafgrøder. Ydermere drives en del bifamilier på en sådan måde, at bestøvningen ikke bliver bedst mulig. Der er derfor behov for et udvidet samarbejde mellem biavl og jordbrug om forsøg, der kan belyse de behov, jordbrugeren har for bestøvning, og hvorledes biavleren bedst muligt imødekommer dette med hensyn til udstationerede bifamilier.
Det er af afgørende betydning, at det samlede antal bifamilier ikke reduceres, således at vore kulturplanter har mulighed for en optimal bestøvning.
Honningbierne er de vigtigste afgrødebestøvere, da de kan holdes i stader i nærheden af de afgrøder, man ønsker at bestøve.
Bierne besøger de forhåndenværende planter for at indsamle nektar og pollen. De foretager indsamlingen, hvor udbuddet er størst og i de fleste tilfælde lettest tilgængeligt. Derved optræder de forskellige blomstrende plantearter som konkurrenter i forhold til de blomstersøgende bier.
Om foråret vil honningbierne trække på en lang række vilde planter, herunder ukrudtsplanter. Vigtigst er dog pil, frugttræer og frugtbuske samt vinterraps.
Om sommeren er det bælgplanter som hvidkløver, alsikekløver, rødkløver samt skærmplanter som gulerod og endvidere de korsblomstrede agerkål, gul sennep og vårraps, der primært besøges af bierne. I eftersommeren, når hedelyngen blomstrer, søger store mængder af honningbier ud over hederne. Mange biavlere flytter staderne ud, hvor der vokser lyng, for at udnytte lyngtrækket. Imidlertid ligger hovedparten af det landbrugsareal, hvor bier udsættes til bestøvningsopgaver i frøavlen, i Østdanmark, hvor der typisk ikke er adgang til lyngarealer. I disse områder er gode bitrækplanter i efteråret en mangelvare.
Danske frøafgrøder, som er insektbestøvede, er raps, hvid- og rødkløver, lucerne samt en lang række havefrøafgrøder eksempelvis hvid- og blomkål, radise, forskellige typer af kinesisk kål, persille, kommen, skorsonerrod og krydderurterne purløg, timian og salvie.
Raps er både selv- og fremmedbestøver og behøver ikke bibestøvning for at fuldføre frøsætning, men udbyttet øges dog væsentligt ved insektbestøvning. Hos hvid- og rødkløver er insektbestøvning nødvendig for frøsætningen. Kløver bestøves af honningbier og naturligt forekommende bier herunder især af humlebier for rødkløverens vedkommende. Lucerne er ligeledes insektbestøvet, men der er pt. kun en meget begrænset kommerciel frøproduktion. I udlandet anvendes bladskærerbier til bestøvning af lucerne.
Mere end 80% af hele EU's hvidkløverfrøproduktion er placeret i Danmark. Antallet af bifamilier, som er nødvendige til bestøvning af 1 ha, afhænger af bifamiliernes størrelse. Er der tale om store familier, kan to familier alene udføre bestøvningsarbejdet, mens det kræver flere familier, hvis familierne er små.
Den danske hvidkløverfrøproduktion er inde i en positiv udvikling med stigende produktionsarealer, hvilket blandt andet skyldes, at produktionen hos vores største konkurrent New Zealand er vigende. I 2004 var produktionsarealet 3.866 ha (se Brancheudvalget for frø). Produktionen er primært lokaliseret i Østdanmark. Ivisse områder har udvidelsen af produktionsarealet medført en umiddelbar mangel på honningbifamilier, og der importeres bifamilier fra Tyskland. Ved en øget dialog mellem biavlere og frøavlere forventes efterspørgslen at kunne dækkes af danske bifamilier.
Det danske areal med rødkløver er for øjeblikket kun knap 500 ha, men det har tidligere været langt højere, og generelt er produktionsforholdene for rødkløverfrø gode i Danmark. Det har tidligere været hævdet, at humlebier var mere effektive bestøvere af rødkløver end honningbier, men nyere undersøgelser af Brødsgaard og Hansen (2002a) viser, at honningbier er vigtige bestøvere i rødkløver.
Lucernefrø avles stort set ikke i Danmark, men tidligere udførte undersøgelser har vist ret høje frøudbytter i denne afgrøde.
Danmark er en fremtrædende producent af grønsagsfrø, og vi har tidligere haft en betydelig produktion. Det danske areal med havefrø var i 2004 4.835 ha (se Brancheudvalget for frø), hvoraf spinat udgjorde langt hovedparten. Den danske havefrøproduktion vurderes at have særdeles gode udviklingsmuligheder grundet omlægninger af EU's landbrugsstøtte. Der skønnes, at arealer med frøafgrøder som radise, forskellige typer af kinesisk kål m.fl. vil øges.
Blomstringen foregår for de enkelte plantearter over en bestemt periode, der dog for bælgplanternes vedkommende under ugunstige klimatiske forhold kan forlænges betydeligt. Herved kan tidligt og sent blomstrende bælgplanter komme til at konkurrere om bestøvere.
For dyrkning af frugt og bær i både privathaver og erhvervsmæssigt er bestøvning nødvendig, og uden honningbier vil erhvervsmæssig avl ikke være rentabel. Man har således set eksempler på, at udbyttet i frugtplantager er øget til over det dobbelte, hvis der har være placeret blot 2-3 bistader i plantagen.
| Kultur | Areal | Udbytte | Totalt udbytte |
Salgsværdi | Biernes nytte |
Salgsværdi af biernes nytte |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
ha
|
t/ha
|
t
|
kr./kg
|
mio. kr.
|
% af udbyttet
|
kr./ha
|
mio. kr.
|
|
| Æbler |
1.673
|
25
|
41.825
|
4,70
|
198
|
70
|
82.775
|
138
|
| Pærer |
439
|
15
|
6.585
|
7,30
|
48
|
70
|
76.230
|
33
|
| Kirsebær |
2.513
|
6
|
15.078
|
4,10
|
61
|
40
|
9.768
|
25
|
| Solbær |
1.976
|
9
|
17.784
|
4,20
|
84
|
60
|
25.542
|
50
|
| Jordbær |
899
|
12
|
10.788
|
22,00
|
237
|
20
|
52.800
|
47
|
| Andet |
756
|
10
|
7.560
|
5,50
|
42
|
30
|
16.500
|
12
|
| I alt |
307
|
|||||||
| Kultur | Areal | Udbytte | Totalt udbytte |
Salgsværdi | Biernes nytte |
Salgsværdi af biernes nytte |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
ha
|
t/ha
|
1000 t
|
kr./kg
|
mio. kr.
|
% af udbyttet
|
kr./ha
|
mio. kr.
|
|
| Raps |
124.000
|
3.300
|
409.200
|
1,60
|
655
|
15
|
792
|
98
|
| Hvidkløver |
3.800
|
500
|
1,900
|
23,00
|
44
|
90
|
10.350
|
39
|
| Andet kløver |
500
|
500
|
250
|
20,00
|
5
|
90
|
9.000
|
5
|
| Havefrø, undt. spinat |
1.100
|
500
|
550
|
28,00
|
15
|
75
|
10.500
|
12
|
| I alt |
154
|
|||||||
De enkelte kulturers arealer er oplyst af Danmarks Statistik (2005) samt Brancheudvalget for Frø og gælder for året 2004. Udbytter og priser (Nielsen, 2005; Pedersen, 2004) er gennemsnit af årene 2001-2003, hvor priserne er opskrevet med 10%. Procentsatsen for biernes andel af udbyttet er opgjort af Klug-Andersen (Biernes økonomiske betydning i Danmark 1983-85. Danmarks Biavlerforening). Som det fremgår, er biernes skønsmæssige økonomiske nytteværdi for erhvervsfrugtavlen omkring 300 mio. kr. Hertil kommer avl i privathaver, der af Klug-Andersen vurderes til at være as samme størrelse. Det betyder, at honningbiernes samlede økonomiske nytteværdi i forbindelse med bestøvning af frugttræer og -buske mv. kan anslås til 600 mio. kr. Specielt interessant er det at se, at der i æble- og pæreplantager er 75-80.000 kr. i merudbytte pr. ha. ved at opstille ganske få bistader.
I kløverafgrøder vil de vilde bier kun i mindre omfang kunne bestøve afgrøden, og her er honningbierne af helt afgørende betydning for udbyttet. Specielt i hvidkløver er der god økonomi i at opstille bistader i nærheden af marken.
Samlet set skønnes honningbiernes bestøvningsværdi derfor at beløbe sig til lidt under 800 mio. kr. pr. år.
EU-Kommissionens Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anslog i en udredning fra 1994, at værdien af honningbiers afgrødebestøvning i EU er 30-50 gange større end værdien af den producerede honning. Med basis i den årlige værdi af den danske honningproduktion på 158 mio. kr. skulle samme faktor betyde en bestøvningsværdi på 4,7-7,9 mia. kr. Det er således indlysende, at dette forhold ikke kan anvendes på danske forhold.
En engelsk udredning fra 2001 (Temple et al., 2001) anslår værdien af afgrødebestøvning til ca. 138 mio. £ for hele England. I England er der 230.000 bifamilier til at foretage denne bestøvning, hvilket omregnet til danske forhold med 170.000 bifamilier giver en værdi på ca. 1,1 mia. kr., hvilket er i samme størrelsesorden, som i vores aktuelle beregning. Vi skønner derfor, at størrelsesforholdet mellem værdien af bestøvning og honningproduktion er lidt over 5.
Imidlertid er den faktisk afregnede bestøvningsservice (i form af betaling fra landmænd, frugtavlere etc. til biavlere) langt mindre.
Der kan lokalt opstå mangel på bestøvende honningbier i forbindelse med udvidelse af kløverarealerne, og i frugtplantager på grund af sammenfald med rapstræk. Der er næppe mangel på bier i private haver eller på lyngarealer. Der er set eksempler på, at bifamilier er blevet rekvireret fra Tyskland og opstillet midlertidigt i Danmark til bestøvningsopgaver.
På øerne kan biavlere undertiden opnå omkring 500 kr. for at stille en bifamilie til rådighed for en bestøvningsopgave. I Jylland, hvor frøavl og frugtavl er mindre udbredt, har biavlere normalt ikke denne indtægtsmulighed. Ifølge en biavlerforeningsundersøgelse modtager kun ca. 6% af biavlerne honorar for rekvirerede bestøvningsopgaver. Jordbrugserhvervene honorerer generelt ikke biavlserhvervet for dets rolle i afgrødebestøvningen.
For så vidt angår hvidkløverfrø ville landmænd relativt hurtigt kunne skifte til alternative afgrøder, såfremt det måtte blive vanskeligt at sikre tilstrækkelig insektbestøvning. Frøafgrøder er imidlertid generelt økonomisk attraktive for danske landmænd, og det vil derfor være meget uheldigt, hvis en utilstrækkelig insektbestøvning skal tvinge dem til afgrødeskift. For frugtavlere foreligger denne mulighed ikke på kort sigt.
Honningbierne bestøver endvidere en lang række vilde planter. Nogle af disse vilde planter har stor værdi for hele økosystemet, da andre insekter, fugle osv. lever af dem, og andre i næste led i fødekæden af dem igen osv. Det er ikke muligt generelt at værdisætte denne bestøvning.
Ud over honningbierne findes der, som tidligere nævnt, også et stort antal vilde bier, hvoraf humlebierne nok er de mest kendte. Humlebierne besøger overvejende planter, hvis blomster har lange kroner..
På sandede arealer med spredt vegetation finder vi jordbier af slægten Andrena, som er den slægt af enlige bier, der her i landet er repræsenteret ved flest arter. De minder lidt om honningbierne, men har kortere snabel, hvorfor de fortrinsvis søger blomster med lettilgængelige nektarier. De kan derfor være af stor betydning for bestøvning af frugttræer. Jordbier er enlige gravebier, som på sandede skråninger med spredt græsbevoksning kan bo så tæt, at det ligner en egentlig kolonidannelse.
Mange enlige bier er kun aktive en kort tid om sommeren, og de lever ofte i områder, hvor der er få plantearter at vælge imellem. De har således ikke andet valg end at specialisere sig til en bestemt planteart. De har som regel deres flyveperiode synkroniseret med deres værtsplanters blomstringstid. De voksne bier dør efter afblomstringen, og de efterlader deres afkom til overvintring, indtil værtsplanten næste år blomstrer igen.
Generelt set kan man nok konkludere, at disse bier ikke bidrager væsentligt til bestøvningen af dyrkede afgrøder, og som sådan har de ikke stor økonomisk betydning i traditionel forstand. Deres betydning for biodiversiteten er derimod stor.
Foruden bierne er der mange andre insekter, der i større eller mindre grad udfører bestøvningsarbejde. Det drejer sig eksempelvis om fluer, thrips, hvepse, møl og sommerfugle.